Social Media

Tosproget kvalitetsundervisning af oprindelige folks børn i Ayacucho, Peru

Tosprogede spansk- og quechua-talende børn, der lever i fattigdom i de to provinser Huamanga og Cangallo, modtager interkulturel, tosproget undervisning, der giver dem mulighed for at udvikle sig til aktive, kreative og kritiske borgere.

  • Hvor
    Ayacucho, Peru
  • Indsatsområde
    Uddannelse
  • Varighed
    2016 - 2019
    2020 - 2024
  • Økonomi
    Hempel Fonden: 5 millioner kroner
    Hempel Fonden: 6 millioner kroner
Primære partnere: Axis, Tarea Asociacion de Publicaciones Educativas

Med projektet i Ayacucho ønsker vi at forbedre uddannelsesniveauet for etniske quechua-talende børn i landdistrikterne i Huamanga og Cangallo provinserne i Ayacucho i det centrale Peru.

Projektaktiviteterne omfatter efteruddannelse af lokale lærere til at undervise i inddragende metoder og materialer, der er baseret på det lokale sprog, kultur og kontekst.

Desuden vil projektet etablere biblioteker i klasseværelserne til at støtte udviklingen af en læsekultur. Endelig vil forældre og lokale kulturelle ledere inddrages aktivt i livet i skolen for at sikre, at den bliver en central samfundsinstitution.

Integrationen af lærere i et skolenetværk for faglig udvikling vil sikre, at projektet ikke kun uddanner enkelte lærere, men hele institutioner, så arbejdet fortsættes trods ændringer i personalesammensætningen.