Social Media

En million EUR til nødhjælp i Ukraine

Den nuværende situation udgør en alvorlig trussel mod Ukraines +40 millioner mennesker og især landets børn. Med mindst en halv million ukrainere på flugt fra deres hjem eskalerer situationen hurtigt, men det samme gør nødhjælpen, da organisationer på tværs af sektorer er klar med nødhjælpe og støtte til befolkningen i Ukraine.

Hempel Fonden ønsker at anerkende og støtte disse organisationers arbejde og behovet for akut og omfattende nødhjælp. Derfor har fonden givet en donation på en million EUR til nødhjælp i Ukraine. Donationen vil blive udbetalt ligeligt mellem syv organisationer med det samme for at levere humanitær hjælp til Ukraines befolkning.

Organisationerne er UNICEF, Red Barnet, Røde Kors, Læger uden Grænser (MSF), SOS Børnebyerne, Human Rights Watch og UNHCR.