Hempel Fonden støtter et aktivt og tilgængeligt liv på vandet for børn og unge i Danmark. Vi tror på, at de tidlige oplevelser med at være på vandet skal være præget af leg, tryghed og fællesskab.
Puljen Søsat er udviklet for at støtte frivilligdrevne klubber og lokalforeninger i at skabe en bred vifte af aktiviteter, der giver børn og unge mulighed for at udforske glæden ved vandsport.
Uanset om det drejer sig om sejlads, surfing, kano og kajak, vandski, at lære at svømme på åbent hav eller arrangere sommerlejre – vi hjælper jer med at gøre jeres idéer til aktiviteter på vandet til virkelighed!
Med Søsat kan I søge op til 30.000 kr. til jeres aktiviteter samt få i alt 10 svømme- og redningsveste, så oplevelserne på vandet bliver både sjove og sikre.
Som noget nyt i år er det muligt at søge støtte til sikkerhedskurser samt tilskud til indkøb eller vedligeholdelse af både. Læs mere under "Hvad kan jeg søge støtte til?".
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Marketing
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Søg her
I kan få feedback på jeres idé ved at skrive til Emma Loft Gjelstrup (se nedenstående kontaktinformation). Hvis I har brug for en snak over telefonen, har vi åben telefontid hver onsdag fra kl. 12:30-16:00. Når I er klar til at sende en ansøgning, skal I udfylde ansøgningsskemaet ved at klikke på denne knap:
Søg om op til 30.000 kr. herFå svar på dine spørgsmål her
-
Foreninger, organisationer eller klubber, der driver aktiviteter på vandet.
Det kan f.eks. være en sejlklub, kano- og kajakklub, surf- og raftingklub, søspejdere eller lokale idræts- og friluftsforeninger.
Det vigtigste er, at I udfører aktiviteter på vandet for børn og unge under 18 år – og at foreningens vedtægter lever op til gældende krav om almennyttighed.
Vi støtter ikke: Enkeltpersoner eller kommercielle, politiske eller religiøse arrangementer.
-
I kan søge støtte til dækning af udgifter forbundet med at afvikle en sjov og lærerig aktivitet på vandet.
Det kan f.eks. være et åbent hus-arrangement, hvor I inviterer byens børn og unge til kom-og-prøv-sejlads i båd, kano eller kajak. Det kan også være en fælles aktivitet, hvor klubbens medlemmer prøver noget nyt sammen som eksempelvis at stå på SUP- eller wakeboard og bagefter grille på havnen. Se eksempler på tidligere støttede aktiviteter nedenfor.
Det er også muligt at søge midler til en social aktivitet uden for sæsonen, som f.eks. en tur i svømmehallen for at øve livredning eller en klubaften med fællesspisning.
Aktiviteten skal være for børn og unge under 18 år med fokus på leg og læring. Vi lægger vægt på, at aktiviteten kommer så mange børn og unge til gode som muligt og er tilgængelig for mange. Formålet er at skabe nyt liv i klubberne og åbne op for lokalsamfundet, så endnu flere kan få glæde af vandsport og fritidslivet ved vandet. Husk også at afsætte midler til promovering af aktiviteten ved f.eks. at oprette en kampagne på sociale medier, uddele trykte flyers på ungdomsskolen eller indrykke en annonce i lokalavisen.
I kan søge støtte til:
- Leje af materialer
- Forplejning til deltagere og frivillige
- Transport
- PR som f.eks. tryk af flyers og promovering af aktiviteten på sociale medier
- Udstyr til deltagere som f.eks. våddragter, regntøj og sko, tøj med klubbens logo eller sikkerhedsudstyr
- Bidrag på maks. 3.000 kr. til honorarer til instruktører på kurser i livredning, førstehjælp og lignende.
- Maks. 25% af det samlede budget må gå til indkøb og vedligehold af både (herunder kanoer, kajakker, følgebåde, joller mm.)
Vær opmærksomme på, at udstyret skal bruges til afvikling af den aktivitet, I søger støtte til, og ikke til generel drift af klubben.
OBS: Søger I støtte til faste aktiviteter som f.eks. ungdomssejlads hver torsdag, er det væsentligt, at I har fokus på at invitere nye, mulige medlemmer ind i klubben f.eks. til et åbent hus-arrangement, en intro-dag eller lignende.
Aktiviteten, skal for denne runde af Søsat, gennemføres inden udgangen af 2026.
Vi deler løbende opslag om Søsat-aktiviteter, der bliver afviklet rundt omkring i landet, på Søsat-puljens facebookside, så I kan blive inspireret af andre ansøgere.
Vi støtter ikke:
- Indkøb af både (herunder kanoer, kajakker, følgebåde, joller mm.) eller udgifter til vedligehold af både, indkøb af sejl osv., der overstiger 25% af det samlede budget.
- Bygge- eller anlægsprojekter
- Aktiviteter der allerede er afviklet
- Generelle driftsudgifter; f.eks. lønninger eller honorarer til foreningens instruktører eller trænere, husleje, vedligehold eller andre administrative opgaver
- Aktiviteter på eliteniveau samt stævner og konkurrencer
-
I kan søge om op til 30.000 kr.
Der er ingen krav om medfinansiering eller begrænsning på, hvor meget I kan søge hos andre fonde.
Alle ansøgere, der modtager en donation, kan desuden tilvælge i alt 10 svømme- og redningsveste i tillæg til donationen.
-
Vi opfordrer til, at I sender jeres ansøgning afsted så snart I kan, da vi har løbende behandling.
Vi har fem overordnede deadlines for indsendelse af ansøgninger i 2025:
20. januar25. marts
30. april
8. august
15.oktober
I får svar ca. 8 uger efter deadline.
-
Du er velkommen til at søge igen. Fik I en donation til jeres aktivitet, skal I være opmærksomme på, at det er et krav, at I har udfyldt evalueringen og sendt afrapportering.
Bemærk venligst, at det kun er muligt at modtage støtte én gang om året.
Det har vi støttet
Assens Cable Club
Projektet “Skole-wakeboard” var et samarbejde mellem Assens Cable Club og lokale skoler, der havde til formål at give flest mulige børn og unge i Region Syddanmark mulighed for at stifte bekendtskab med et aktivt liv på vandet i trygge rammer.
Klubben brugte sin nyanlagte kabelbane til wakeboard og vandski som basis for at udvikle et konceptuelt idrætsforløb for regionens folkeskoler, efterskoler, højskoler og gymnasier, hvor eleverne blev introduceret til vandsport og vandkultur - primært wakeboard.
Ca. 500 elever mellem 12 og 18 år deltog i aktiviteterne.
KDY
KDY modtog støtte til våddragter og våddragtsko til en række rekrutteringsaktiviteter herunder åbent hus, tag-en-ven med-dage samt sommer- og efterårsferieaktiviteter.
Aktiviteterne var åbne for alle børn og unge, der havde lyst til at prøve kræfter med sejlsporten. Deltagerne fik bl.a. mulighed for at prøve kølbådssejlads, jollesejlads, SUP, kajak og vandsjov.
Der var dygtige trænere knyttet til alle rekrutteringsaktiviteterne, der sikrede, at deltagerne fik en både god og sikker oplevelse i sejlklubben. Aktiviteterne blev afsluttet med mad, drikke og en snak om, hvordan man kommer i gang med at sejle.
Flere end 120 nye børn og unge deltog i klubbens åbent hus- og ferieaktiviteter.
Bagenkop Idrætsforening
Bagenkop Idrætsforening tilbød svømmeundervisning i åbent hav til skoleklasser. Foreningen indgik et samarbejde med Humble Skole om at tilbyde elever i 4. og 5. klasse vandtilvænning/svømning i åbent hav som et fast tilbud i foråret og efteråret.
Der var to faste lektioner om ugen, hvor eleverne modtog undervisning i vandtilvænning/svømmefærdigheder. Eleverne blev opdelt i hold på max. 10.
Svømmeundervisningen var en fast del af årsplanerne og dermed undervisningen. Der er derfor hvert år nye elever, der får glæde af undervisningen.
Følg med ...
Følg med på Søsats Facebook for nyheder, inspiration, spørgsmål osv.
Nyheder fra Søsat på FacebookKontakt vores sekretariat, hvis du har spørgsmål.
Emma Loft Gjelstrup: 20 74 91 16
Christina Fleuron: 61 27 66 65
Emma Loft Gjelstrup
Studentermedhjælper - Nationale ansøgningsområde inkl. Søsat
+45 20 74 91 16