Hempel Fonden støtter et aktivt liv på vandet for børn og unge i Danmark. Vi tror på, at de tidlige oplevelser med at være på vandet skal være præget af leg og fællesskab.
Derfor har vi åbnet en ny pulje 'Søsat' der skal hjælpe foreninger med at søsætte en mangfoldighed af aktiviteter på vandet, der er båret af frivillige dedikeret til at gøre en forskel for børn og unge.
Puljen 'Søsat' hjælper klubber og foreninger nemt og enkelt med op til 30.000 kr. til aktiviteter på vandet for børn og unge + op til 10 svømmeveste.
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Marketing
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Søg her
Du kan få feedback på din idé ved at skrive eller ringe til Anna Sofie Kyvsgaard (se nedenfor for kontakt) Når I er klar til at sende en ansøgning, skal I udfylde ansøgningsskemaet ved at klikke på denne knap:
Søg om op til 30.000 kr. herFå svar på dine spørgsmål her
-
Foreninger, organisationer eller klubber med aktiviteter på vandet.
Det kan fx være en sejlklub, kano-og kajakklub, surf-og raftingklub, søspejdere eller lokale idræts - og friluftsforeninger.
Det vigtigste er, at I har tilbud til børn og unge, under 18 år, på vandet – og at foreningens vedtægter lever op til gældende krav om almennyttighed.
Vi støtter ikke: Enkeltpersoner, kommercielle arrangementer, politiske arrangementer, religiøse arrangementer.
-
Du kan søge til dækning af udgifter forbundet med at afvikle en sjov og lærerig aktivitet på vandet for børn og unge under 18 år.
Vi vægter højt, at aktiviteten kommer flest mulige børn og unge til gode og er tilgængelig for mange. Formålet er at skabe nyt liv i klubberne og åbne op for lokalsamfundet, så endnu flere kan få glæde af vandsport og fritidslivet ved vandet. Husk også at afsætte midler til promovering af aktiviteten ved fx at oprette en kampagne på sociale medier, uddele trykte flyers på ungdomsskolen eller indrykke en annonce i lokalavisen.
I kan søge støtte til:
Leje af materialer, forplejning til deltagere og frivillige, transport, PR som fx tryk af flyers og promovering af aktiviteten på sociale medier, udstyr til deltagere som fx våddragter, regntøj og sko, tøj med klubbens logo eller sikkerhedsudstyr. Vær opmærksom på, at udstyret skal bruges til afvikling af den aktivitet i søger støtte til og ikke udelukkende til generel drift af klubben.OBS: Søger I støtte til faste aktiviteter som fx ungdomssejlads hver torsdag, er det væsentligt, at I har fokus på at invitere nye, mulige medlemmer ind i klubben fx til et åbent hus arrangement, en intro-dag eller noget helt tredje. I kan læse forslag til aktiviteter under fanen ’Hvilke aktiviteter kan vi søge til?”
Vi deler desuden løbende opslag om Søsat-aktiviteter, der bliver afviklet rundt omkring i landet, på Søsat puljens facebookside (https://www.facebook.com/S%C3%B8sat-Hempel-Fondens-vandaktivitetspulje-100700629184431), så du kan blive inspireret af andre ansøgere.
Vi støtter ikke:
- Indkøb af både
- Udstyr til generel drift af klubben, dvs. udstyr, der ikke er forbundet med en ny aktivitet
- Aktiviteter der allerede er afviklet
- Generelle driftsudgifter; fx udgifter til husleje, vedligeholdelse, andre administrative opgaver
-
I kan søge om op til 30.000 kr.
Der er ingen krav til medfinansiering eller begrænsning på hvor meget i kan søge hos andre fonde.
Alle ansøgere, der modtager en donation, får desuden op til 10 svømmeveste af mærket Spinlock fra Hempel Fonden.
-
Aktiviteten skal være for børn og unge under 18 år med fokus på leg og læring - og foregå på vandet. Vi vægter desuden, at den kommer flest mulige til gode og er tilgængelig for mange.
Det kan fx være et åbent hus-arrangement, hvor i inviterer byens børn og unge til kom-og-prøv sejlads i båd, kano eller kajak. Det kan også være en fælles aktivitet, hvor klubbens medlemmer prøver noget nyt sammen fx står på SUP- eller wakeboard og bagefter griller på havnen.
Det er også muligt at søge midler til en social aktivitet, uden for sæsonen, som fx en tur i svømmehallen for at øve sikkerhed eller en klubaften med fællesspisning, men vi vægter aktiviteter på vandet højest.Vi støtter ikke: Enkeltpersoner, kommercielle arrangementer, indkøb af både, generelle driftsudgifter; fx udgifter til husleje, vedligeholdelse og andre administrative opgaver.
Aktiviteten skal gennemføres inden udgangen af 2023.
-
Vi opfordrer til, at I sender jeres ansøgning afsted så snart I kan, da vi har løbende behandling.
Vi har tre overordnede deadlines for indsendelse af ansøgninger i 2022:
15. april1. juni
15. september
I får svar ca. en måned efter deadline.
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Funktionelle
- Statistiske
- Marketing
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.